Vaskeri

Vaskeriets hjemmeside

Vasketags:

De blå vasketags der bruges på vaskeriet kan bestilles hos Varmemesteren. Hvis den oprindelige tag tilhørende lejligheden ikke tidligere har været udleveret er den gratis. Hvis den er gået tabt, og der dermed skal bestilles en ny, koster den kr. 100,- som betales sammen med fællesudgifterne. Leveringstiden kan være op til en uge.

Når lejligheden sælges er det vigtigt, at vasketaggen overdrages til køberen.

Internet login:

For at logge ind på vaskesystemet skal du bruge dit lejligheds nummer. nummeret udgør dit brugernavn. Det kræver at du har brugt din vasketag mindst 1 gang på vaskesystemet i vaskeriet, ellers vil systemet ikke blive opdateret med dit vasketag-nummer. Kender du ikke dit lejligheds nummer kan du rette henvendelse til Varmemeteren eller bestyrelsen.

Førstegangs kodeordet er 1234. Husk at ændre det.

Har du glemt dit kodeord, kan du henvende dig til bestyrelsen og få det nulstillet.

Maskinerne:

Der er 5 vaskemaskiner i alt. Maskine nummer 4 og 5 kan reserveres via reservationssystemet.

Hvis man reserverer en maskine betaler man et depositum på kr. 5,-. dette beløb vil blive trukket fra hvis man bruger maskinen inden for de første 15. min af vasketidens start.

Hvis man ikke bruger en reservation inden for 15. min. af vasketidens start vil maskinen blive frigivet så andre beboere kan benytte den.

Alle reservationer gælder for 2 timer, dog med den undtagelse at hvis man planlægger at vaske 2 gange på den samme maskine, er der sat 1 time af til hver vask. Såfremt vask nummer 2 ikke er sat igang inden 60 minutter efter vasketids start, vil maskinen blive frigivet. Dette er lavet for ikke at spærre maskinen i 2 timer hvis man kun planlægger at vaske 1 gang.

Tørretumblerne kan ikke reserveres.

Priser:

Vaskemaskine nummer 1 koster kr. 16,-
Vaskemaskinerne nummer 2 - 5 koster kr. 13,-
Tørretumblerne koster kr. 2,- for hvert 5. minut.
Centrifugen er gratis

Betaling for vask vil blive opkrævet sammen med fællesudgifterne.

Åbningstider:
Mandag - lørdag 7:00 - 21:00
Søn- og helligdage 10:00 - 18:00